En lille opdatering på vores havelåger.
Vores havelåger, både den ud til Søborg Hovedgade og den ud til Carl Møllers Alle, har i en længere periode ikke fungeret optimalt. I Bestyrelsen er vi opmærksomme på problematikken, og sagen har høj prioritet hos os.
Vi har pt. en sag kørende med Radius og entreprenørfirmaet Nordkysten, som skal udbedre en række skader, der er blevet påført ifm. Radius’ gravearbejde for flere måneder siden i vores baghave. Før denne sag er bragt i orden kan vi ikke få hegnsfirmaet ud og fixe vores låger.
Vi henstiller derfor til tålmodighed, og til at alle behandler lågerne ordentligt, så der ikke påføres yderligere skade.